Besøgscentre

NYT OM BESØGS­CENTRENE

Dorte Mandrup Icefjord Center NordicView Update v3 copyright@www.mir-min

På besøgscentrene kan du lære noget om kultur- og naturhistorie i det område du befinder dig i. Formidlingen af højkvalitet er tidssvarende, engagerende og sanselig. Besøgscentre er også et mødested hvor du kan sidde i cafeen og nyde en kop kaffe eller handle kunsthåndværk, bøger souvenirs m.v. postkort.

Det første besøgscenter åbnede i Ilulissat 3. juli 2021. Centret vil formidle viden om Ilulissat Isfjord optaget på UNSCOs verdensarvsliste og om isen og dens betydning for livet og for menneskene. Hvis du planlægger et besøg på centret, kan du læse mere på centrets hjemmeside her

DE 6 NYE BESØGSCENTRE

Render Icefjord Center The Edge 1600x900-min

AVANNAATA KOMMUNIA – ILULISSAT ISFJORDSCENTER

Is betyder liv. Historien om isen både på land og på havet er historien om livet i Diskobugten og meget af Grønland. Ilulissat Isfjordscenter anvender interaktive formidlingsformer i høj kvalitet til at fortælle historien om, hvordan isen påvirker livet og hvordan livet påvirker isen. Besøgende på Isfjordscentret vil opleve en ny og større forståelse for klimaforandringerne, om isens betydning for naturen og naturens kredsløb. De vil lære om, hvilken betydning isen har – og har haft – for menneskers overlevelse og for kulturen i det landskab, der i 2004 blev udpeget til UNESCO-verdensarv.

Det er målet at et besøg på Ilulissat Isfjordscenter for altid forandrer den besøgendes opfattelse af menneskets plads i naturen omkring os.

Ilulissat Isfjordscenter er et projekt oprettet i 2014 af Grønlands Selvstyre i partnerskab med den daværende Qaasuitsup Kommunia (nu Avannaata Kommunia) og Realdania. Centret er det første af seks planlagte projekter, der hver især skal fungere som oplevelsescenter for deres områder.

Whales-min

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ VEST – NUUK NATUR- OG GEOCENTER

Nuuk er hjemsted for den tidligste kolonibosættelse i Grønland. Som Grønlands hovedstad er det en arktisk metropol med et sprudlende kulturliv, og på mange måder kan man sige, at Nuuk er centrum for det moderne Grønland. Samtidig findes noget af det ældste spor af liv i Nuukfjorden – ikke bare i Grønlands, men i hele vores planets, historie.

I fjeldet ved Isua fandt geologer tegn på mikrobielt liv, der er 3.800 millioner år gammelt. Dermed beviste man, at livet på Jorden er 200 mio. år ældre, end man hidtil havde troet, og vores planets hi- storie blev omskrevet.

Nuuk-fjordsystemet udgør 10.000 km2, og er den dag i dag hjem- sted for spektakulært dyreliv både til lands, til vands og i luften.

Natur- og Geocenter skal fortælle historien om det tidligste liv på vores planet, om kontinenternes vandring og om dengang ækvator gik gennem Grønland. Den skal fortælle historien om livets begyn- delse og om livet i naturen omkring Nuuk i dag.

The Hvalsey church ruin near Qaqortoq in South Greenland-min

KOMMUNE KUJALLEQ – ARKTISKE BØNDER

Ifølge de islandske sagaer var det Erik den Røde der navngav det nyfundne land Grønland for at tiltrække flere tilflyttere. Har man set Sydgrønland fra havet, så ved man, at landet netop er grønt. Det spektakulære landskabs kontraster står mellem de varme kilder og de kolde isbjerge, de høje skarpe fjelde og de frodige grønne marker og enge. Mange af de marker, som i dag dyrkes af de lokale inuit, blev oprindeligt anlagt af nordboerne.

Hundredvis af steder i landskabet ses i dag ruiner fra nordbotiden, og området blev i 2017 udpeget som UNESCO-verdensarv.

Besøgscentret Arktiske Bønder i Qaqortoq vil fortælle historien om livet i det sydligste Grønland fra de norrøne bosættelser over deres forsvinden til de klimaforandringer, der i dag gør dyrkning af flere og flere afgrøder muligt. Det er historien om mødet mellem Europæere og Inuit, om opdagelser og udfærd og om den kristen kirkes vestlige forpost.

Fari, ice fishing area-min

QEQQATA KOMMUNIA – INUITISKE JAGTLANDSKABER

I det vestlige Midtgrønland er der mere isfri tundralandskab end i nogen anden del af Grønland. Gennem århundrede har inuit jaget byttedyrene både på land og i havet. I landskabet kan man, den dag i dag, se de jagtstrukturer som inuit har bygget. Netop derfor blev området i 2018 udpeget til UNESCO-verdensarv.

Centret Inuitiske Jagtlandskaber i Sisimiut vil fortælle historien om de tidligste indvandringer til Grønland omfattende Saqqaq og Dorset kulturerne. Det vil vække fortiden til live ved at formidle den nyere forskning i palæo-DNA og viden om de arkæologiske udgravninger. Historien om de traditionelle om inuitiske livsformer, som er uadskillelig fra deres verdenssyn, vil også blive fortalt.

Samtidig vil Inuit Jagtlandskaber fortælle historien om, hvordan menneskene og landskabet hører sammen, og om hvordan kultur- mødet gjorde Vestgrønland til et endnu større handelscentrum.

Climbing descent in Tasiilaq Fjord-min

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ ØST – ARKTISKE EKSPEDITIONER

Østgrønland er i særdeleshed en af denne verdens sidste store vildmarker. Her flyder storisen fra Nordpolen ned langs kysten, og gør landskabet utilgængeligt selv om sommeren. Isbjørnene følger sælerne helt tæt til – og nogle gange ind i – byerne. Her har menneskene levet på naturens præmisser stort set isoleret helt op til forrige århundredskifte. Det har gjort den østgrønlandske kultur særegen og stærk.

De store vidder nærmest inviterer til udforskning, og det har gennem tiden draget mange mænd, men den barske natur har også beholdt nogle af de opdagelsesrejsende.

Besøgscentret i Tasiilaq vil fortælle historien om området fra inuitternes jagt- og fangstkultur og om den traditionelle grønlandske naturreligion over kulturmødet med de kristne europæere til de store opdagelsesrejse

Old Ways Of Living in Aasiaat-min

KOMMUNE QEQERTALIK

Temaet for besøgscentret i Kommune Qeqertalik er endnu ikke fastlagt.